Poetiske perspektiver på det at være menneske.

“En Digtsamling til Dig & Dem – med et knust hjerte, som ønsker at samle det igen” er en rejse, der forsøger at få læseren til at bruge sit indre kompas.

lille bog – store ord

Når digte samles på intuition

Digtene i denne lille bog er kommet drypvis gennem flere år.
De færreste er personlige, de fleste rummer relaterbare indsigter.
En dag under bruseren slut 2021, fik jeg pludselig den indskydelse at samle dem under titlen “En digtsamling Til Dig & Dem – med et knust hjerte, som ønsker at samle det igen”.

Til Dig,
der er faret vild på din vej.
Og Dem,
der har fulgt andres
i stedet for deres egen.

Det første afsnit foregår i de menneskelige følelser, hvor man risikerer at miste sig selv i relationen til andre eller i ydre rammer, der dybest set ikke stemmer overens med ens eget indre.

Til Dig,
der ved, at du rummer
meget mere.
Og Dem, der kan mærke
energier.

Det tredje afsnit løfter perspektiverne op på et mere universelt og spirituelt plan. Her handler det ikke længere om blot at være menneske, men derimod et menneske i samspil med alt det, vi ikke kan se eller direkte føle. Det, der rækker ud over den menneskelige eksistens.
De ord der kommer tilbage

Læseoplevelser – i egne ord

Uddrag fra anmeldelser og tilbagemeldinger, der giver et ærligt billede af digtsamlingen. Ord, der rører – og nogle, der udfordrer. Det hele har været en del af rejsen med Til Dig & Dem.

Just follow my read

“Bogen er inddelt i 4 temaer, og jeg tror, at de hver især henvender sig til forskellige målgrupper. […] afhængigt af sin alder og sit følelsesmæssige ståsted, vil kunne få noget forskelligt ud ad de forskellige afsnit.”

Ord fra en læser

“De har frigivet noget energi […] som har hængt fast i noget apati. […] Du er kommet hjem Trine – med dine ord i og omkring dig.”

Bog-passionisten

“Selvom ikke alle digtene stod lige skarpe, så river Holmvard plasteret af med en hårdhed i fortællingen om afsavn og vrede, men også med tilgivelsens kunst og kærlighedens overmagt.”

Ord fra en læser

“Du har et, for mig, dejligt ordvalg, der forklarer fyldestgørende og ikke er hverdagssprog. Bliv ved med at lave digte og udgiv mere.”

Just follow my read

“Der er en svag duft af en ung Tove Ditlevsen på siderne, og jeg tror, at især unge mennesker vil kunne se sig selv i mange af digtene. Unge mennesker…. og folk der er skilt eller står i et brud; præcis som titlen angiver…”

Ord fra en læser

“[…] lige nu er ordene dine som “de vise sten”. Vildt ! Det kommer jo til os, det der skal, hvis vi tror. […] Lige nu rækker mine ord ikke tilsvarende hvor stærke og særlige dine digte er.”

Tak til alle jer, der har læst, mærket og delt jeres reaktioner.

Jeres ord, og den tid I har givet, har været med til at give digtsamlingen et liv udenfor mig.

En samtale mellem Poet og Kunstig Intelligens

– en udvidet udgave med fortolkninger og refleksioner.